Bomme opsat ved privat p-kælder på Navitas

Der er for nyligt opsat bomme i den private parkeringskælder (niveau -2) på Navitas. Bommene er nede uden for normal arbejdstid og kræver adgangskort for at åbne.

03.04.2020 | Vibeke Korsholm Hansen

Adgangskontrol ved privat p-kælder på Navitas.

Bommene er opsat for at undgå uønskede besøg i kælderen – særligt i aftentimerne – og dermed for at skabe mere tryghed for de daglige brugere af Navitas.

Fra kl. 5:00 til kl. 17:00 på hverdage vil bommene være oppe, så der er fri ind- og udkørsel. Hvis en bil er kørt ind i parkeringskælderen inden for åbningstiden mellem kl. 5:00 og 17:00, kræver det heller ikke adgangskort at komme ud af parkeringskælderen efter kl. 17 samme dag.

I øvrige tidsrum samt i weekender skal ansatte på Ingeniørhøjskolen blot holde adgangskortet op foran kortlæseren for at åbne bommene. Der skal ikke bruges kode.

De nye tiltag betyder også, at ansatte fra AU, som ikke har et gyldigt adgangskort til Navitas, ikke længere kan parkere på niveau -2 uden for åbningstiden.
 
I tilfælde af problemer med åbning af bommene, kan man kontakte driftsinspektør, Michael K. Therkildsen på telefon +45 20 43 38 30.

Medarbejdere