Kisser Størner

Kisser Størner har arbejdet med billedmediet i mange år, dels gennem sin egen billedkunst og dels som underviser.

Hun bruger mange forskellige materialer og teknikker efter mottoet: ”mal med alt og mal på alt”.
Hendes billeder bliver til over en lang proces. Med tiden bliver de mere og mere rå, med mange lag maling, hvor der også kan indgå udklip, billedoverførsler og tegninger.

Hun har også malet landskabsmalerier. Inspirationen har hun i mange år hentet fra Vendsyssel og den lille øgruppe Hirsholmene. Men man kan også finde motiver fra de andre nordiske lande samt fra sydligere himmelstrøg som Indien og Syrien.  

Derudover arbejder hun på små tavler med grafiske tryk inspireret af kalkmalerier og helleristninger.
Også små collage-billeder på lærred med fotooverførsel og tryk fra bl.a. skrot og stempler er en del af hendes udtryk.

Kisser er uddannet billedpædagog fra Peter Sabroe Seminariet og har også studeret på Århus Kunstakademi. Hun har udstillet flere steder i Danmark og har desuden lavet udsmykningsopgaver og bogillustrationer.

107755 / i31